Fængselspræst i et af Europas sikreste fængsler

Foredrag ved præst Ruben Fønsbo

Fra indgangen og til kirken er der 13 låste døre. Heldigvis er vejen til kirken kortere for de indsatte, og de benytter i stort tal både kirken og dens tilbud. Men hvad er det for mennesker, der kommer i kirken? Hvad kan kirken og præsten tilbyde? Og hvordan er det at arbejde blandt mennesker, som af den ene eller den anden grund er havnet på den forkerte side af loven? Kan man fx føle sig tryg når en massemorder inviterer til aftensmad, eller når en dømt terrorist ønsker at tale sammen under fire øjne?

Foredraget fortæller om hverdagen i fængslet for indsatte, medarbejdere og præst, og om de situationer, der ligger langt uden for det hverdagsagtige. Der fortælles også om håb, frygt, tro, tvivl, udvikling og drømme for fremtiden. 

Endelig giver foredraget et indblik i, hvad der rører sig i fængslet, og de mennesker der – af den ene eller den anden grund – befinder sig bag de 1,3 kilometer mur.